E-bøger er
også en mulighed. Fordelen ved e-boger er at den er nærmest
gratis at producerer og meget nem at dele med familie og andre
interesserede. Læseoplevelsen med en e-bog er fuld på højde
med en fysisk bog og mange gange bedre end en computerskærm.
Dertil kommer de fantastiske muligheder for at søge i teksten
og indsætte bogmærker. E-Bøger, læses bedst på tablet, ebook
reader eller smart phone men med de faldende priser er det vel
snart standart i ethvert hjem.
I dag kan man udgive e-bøger fuldstændig gratis på mange
forlag og selv bestemme hvad den skal koste eller om den skal
være gratis. Man modtager typisk 70 % af salgsprisen – moms og
biblioteksbetaling hvis den kommer på bibliotekernes e-hylde.
Jeg har foreløbig kun udgivet et par stykker så jeg har endnu
ikke den store erfaring med salg og indtjening.
E-bøger er bedst til bøger hvor der overvejende er tale om
tekst – det er forholdsvis enkelt at fremstille en tekstbog
men bøger med mange billeder og tabeller godt kan volde en del
hovedbrud.