BESKRIVELSE AF BØLLING

J.F.Trap KONGERIGET DANMARK 1928

BøIling Sogn (B.-Seding Km.), det mindste i Herredet, omgives at Annekset Seding, Faster Sogn, hvorfra det delvis skilles ved kirkeaa, som løber gennem Sognet, Skern og Hanning Sogne. Kirken ligger C. 23 km SØ. for Ringkøbing. De ret højtliggende og bakkede Jorder er overvejende muldsandede med en Del Eng og Kærjord. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skern til Kelstrup.

Befolkning i 1925: 438 (1801: 201, 1850: 299, 1901: 377). Gde og Hac (1921): 80. Det saml. Hartk. (1905): 97 Td.; 35 Gde med 84 og 24 Hse med 13 Td. Hartk., samt 11 jordløse Hse. Ejdsk. (1924): 1433, deraf Jordv.: 684. Areal: 1301 ha, hvoraf (1919) besaaet mcd Rug 127 ha, Byg 23, Havre 414, Blands. til Modenhed 36, Kartofler 55, Foderroer 125; Brak udgjorde 7 ha, Grønfoder og Græsning 685, Haver 0.1. 19, Tørvemoser 2, Skov 20, Heder og Lyngbakker 39 Kiltarealer og Stenmarker 2, Vandar. 3. Kreaturhold (1924): 166 Heste, 1174 Stk. Hornkv. (deraf 466 Køer), 182 Faar, 919 Svin. I Sognet Bølling (c. 1330 Byllyngh) Kirke og Byerne: Bølling (B.-Mejeriby) med Skole, Missionshus (opt. 1891) med Privatskole, Forsamlingshus, Kbmdshdlr., Ml. og Andelsmejeri (opr. 1886, ombygg. 1911); Østerby (1660 Øster Bølling ); Sønderby (1660 Sønderby, Dske Atl. Sønder Bølling) med Præstegd. og Anlæg (Damslund). Saml. af Gde: Holk, Sudergde, Kragmose (1561 Krogmosse, 1610 Kragmosz), Kastbjærg (1610 Kastberig), Vig (1610 Wigh). Gaarde: Nygd., Lisenborg, Hvirvelgd., Rolighed. Damgd., Nørgd., Gasdalgd., Dalgd., Nedergd., Hindbo. Søndergd. (1660 Søndergaard), Toftgd., Høj, Bøllinglide (Lille-Bølling;1579 Lidel Bølling) med Jysk Haveselskabs Forsøgshave, Kye (1660 Kye), Bjærg (1688 Oster Bølling Bierg).

Bølling S., een Sognekommune med Annekset, har Tingsted I Skern og hører under Retskr. Bølling-Nørre Hrdr., Polifikr. Ringkøbing Kbst. m. m., Holstebro Amtstuedistr., Bølling-Nørre Hrdr.s Lægekr. (Tarm), Bølling m. fi. Hrdr.s Skattekr., Bølling Hrd.s Vurderingskr., Amtets 6. Fo1ketingskr., 5. Forligskr. og 5. Udskrivningskr. 11. Lægd. Kirken er selvejende.

Kirken, mdv. til Skt. Hans, bestaar af Kor og Skib, Taarn mod V. samt Våbenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del er fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Kamp paa Skraakantsokkel med "Tærninger" psa Sokkelhjørnerne. Korbuen, Norddøren (tilmuret) og flere Vinduer er bevarede. I Korets Sydmur et cirkelrundt Spedalskvindue (smi. nedenfor om Kapelskilde). Den utilhugne Kamp er især brugt i Skibets oprindelige Vestparti. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., af Munkesten, og Vaabenhuset tilbyggedes af samme Materiale. 1 1916 opførtes Taarnet, efter Tegn. af Arki. Hagerup, Kolding, skænket af afd. Gdr. Peder Gravesen Sand af St.-Kragmose. Det indre har Bjælkelofter. Altertavle (restaur. 1885) og Prædikestol 1 Renæssancestil, begge fra 1611 Romansk Granitfont. Paa de østligste Stolestader Aarst. 1583 samt Bryskernes, Skeelernes og Lungernes Vaaben. Klokken, uden Indskr., er fra den Sen. Middelalder (Uldall, Kirkeklokker p. 182). LilIe Mindetavle over Præstekonen Marie Lambertsdatter, * 1687.

Niels Pedersen I Bølling nævnes 1336. - Kragmose ejedes 1551 og 1556 af Oluf Norby og 1561 af Detlev Norby. 1789 var K. 2 Gde (a 5 Td. H.) under Dejbjærglund. - I Kastbjærg boede Niels Harbous Enke Fm Kirsten Jørgensdatter Orning (+ 1718). Også Hans og Peder Harbo nævnes (1697) i K.

I Sognet nævnes 1498 en Gd. "Skarnborig" (endnu nævnt 1660), 1613 ,"paa Maye", 1660 ,"Bundgaard" og 1688 "Molgaard". Anlægget Damslund I Sønderby er skænket til Landboforeningen af afd. Gdr. Jørg. Hansen Okholm af Bøllinglide; i Anlægget er rejst en Mindesten for Giveren.

Ifl. Præsteinberetn. fra 1638 har der I gamle Dage mellem Kirken og Præstegaarden været en meget besøgt hellig Kilde, Kapelskilde, ved hvilken der var et Hus, hvor Kildegæsterne kunde hvile sig. Paa Kirkens Kors Sydside er der indhugget et Hul, hvori de helbredede lagde deres Offer.

De c. 40 Gravhøje, som kendes I Sognet, samler sig hovedsagelig I Grupper. Nordvestligst I Sognet (V. for Nørgd.) ses saaledes en Gruppe af 6 Høje (en af disse er ganske anselig), og ikke langt derfra kendes enkelte Høje. En endnu større Gruppe, Oprindi. paa 15 Høje (de fleste af disse er dog nu udjævnede), fandtes tæt S. for Gaarden Petersborg, og ved V.-Bø11ing har været en Gruppe af 5 Høje. Paa Kirkegaarden ligger en i Toppen affladet Høj (fredl.).

Ved Reskr. af 23 / 7 1685 blev Bølling-Seding Sognekald annekteret til Ringkøbing, men atter skilt derfra ved Reskr. af 19 / 2 1745.

62r Bylling sogns beskriffuelse.

Bylling sogn er indfattet udi en aggermarck och kircken mit der udi. Prestegaarden ligger synder fraa kircken, derhos ligger en beck, kommer aff norden, lybber thil den store Skiernaa. Kircken kaldis S. Hans kircke, och denne antiqvitet er endnu at see, at der har veret i gamble dage en sted mellom kircken och prestegaarden, kaldes Capelskilde, at mange menisker haffuer faaet helbred paa deris øien och lemmer, naar de haffuer toet i samme vand, och vaar opreist et hus derhos, huor de kunde huile, som steden och stagerne aff hus och kilde endnu udviser. Der er endnu kiennt en thrind hull paa kircken, som de haffuer instucket dens gaffuer, soni haffuer bekommet helbred.16 Sognen delis i Østerbye, Synderbye och Byllingbye, Kastbierg och Lildbølling, tho ensom gaarde, och haffuer Bylling herret sin naffn aff Bylling sogn.

Sidding en liden sogn met faa gaarde och bole men mange gadhusefolck. Sidding kircke ligger nordest i sognen och den liden bye ret ved kircken. En herresæde, heder Slomstrop, ligger sudost i sogn hos en beck, heder Slomstrop beck, tho store gaarde, heder Stensiig, liggendis paa landvejen mellom Ribe och Holstedbroff. Kircken er vejet thil S. Lauridtz, som hans billede endnu endnu staar i kircken.

Peder Christensen B.17 Egen hand.

OP