Noter til
Kirsten Vestergaard Sørensen
gift med
Morten Bendtsen

  TIL MORTEN BENDTSEN
 TIL NOTER
 

Bogen tilhører mig

Kirsten vestergaard
foræret 14.10.1856.

Paae Skjærtorsdag 1857 rejste Morten Bendtsen (hendes tilkommende ægtemand) over til Lille Sudergaard i Bø11ing.

1856 kom vi af med vores Capellan C. Vilstrup.

1857 fik vi Capellan S. M. Gad.

- Gud unde Os hans Ord at lære og forstaae at vi deraf den evige Salighed kunde naae -

Det ønsker Jeg Kirsten Vestergaard Sørensen

Den 15. August 1857.

1858 den 8. Mai fik det ende paae vores Møgspreder. Den 9. var jeg på Dalagergaard med Ane (hendes Sester). Den 13. havde vi Landinspecteur Tritman til at maale vor Ejendom. Den 23. var jeg til Pindsegilde.

I Juuni fik vi vores Klyne og Tørv hjem og en deel Lim (mergel) kjørt og spredt. Den første Juuli tog vi paa Skjern Eng, der var jeg med til den 4de, siden var jeg hjemme. Den 24. fik det ende med vores Høbjergning. Den 29. var jeg i Ringkjøbing.

Den 8. August var jeg Fadder til Jan hans Søn (hendes fætter Anders Jansen, Bjergbo).

Den 27. var jeg til Borris Marked. Den 29. var jeg til Niels Søndergaards, der gik jeg en Spadserertur om Aftenen og da jeg kom hjem sad jeg oppe ved en Ko, men dog ikke sent.

Den 3. April 1857 var vi til Bryllup i Bjergbo med Hans Christensen og Mariane Andersen. (Hans Christensen var hendes fætter).

1857 den 27. September var vi til Bryllup i Vium med Jens og Kirsten Marie og Henning og Ane, men jeg var hjemme - Det glemmes ikke.

 

Vi avlede 24 Læs Høe første Grøde, 28 Traver Rug, omtrent 100 Traver Havre, Hæstgrøde 16 Læs, 2 Læs Boghvede. (Det var avlen i 1858 på hendes fødegård i Klokmose, Faster).

Den 12. September holdt vor Præst hans Høstprædiken, og da var Jeg i Kirke.

Den 10. Oktober var jeg til Bryllup med Mariane og Niels Søndergaard. (Mariane var Morten Bendtsens søster). Den 24. Oktober stod vores Bryllup i Klokmose og den 29. rejste jeg med min Mand til Lille Sudergaard i Bølling, det var 1 1858.

- 0 gode Gud staae du os bi

og vær vor Lygte paa vor Sti -

Ensomhed jeg lever nu

iblandt fremmed Folk,

men Gud du mig ledsager

og vær mit Værn og Skjold.

Mit Hjerte tidt bespændes

af Længsel og af Frygt,

men snart igjen det kjendes,

at Gud selv gjør mig det trygt.

Opliver, styrker, trøster

og gjør mit hjerte Fro.

0 Gud du selv forlene mig

Kraft i Jesu Tro.

Den 1 ste November 1858 K.V.S.

Den 29. Oktober rejste jeg herover og November, December til Juel og den med levede jeg fornøjet og vel. Januar, Februar, Marts, April, Mai, Juuni og Juuli svandt hastig og godt, dog med Vekslende Skjæbne i den sidste Tid. Den 17. var jeg hjemme i Klokmose og den 21. Juuli velsignede Herren Os med 2 Sønner - begge døde og den 27. blev de begravede.

 

- O Gud giv Os den Christelige Tro

i den skal vi leve og stride.

I den er det godt at bygge og bo,

naar man tilsammen skal lide.

Hav Tak 0 Gud for din Bistand og Trøst

saa Trofast i Vexlende Dage,

i Verden er Sorg saa ofte vor Lod

i Himmerig slet ej det skal nage.

Hav Tak 0 Gud for hvad du har giort

din Godhed er stor uden Ende,

bm længsel end bæres af Os for de smaa

din Godhed vi dog skal erkjende,

ja, skulle til dig Os henvende. -

Herren gav og Herren tog,

Herrens Navn være lovet

af Os

Morten Bendtsen og Kirsten Vestergaard Sørensen

Lille Sudergaard den 28. August 1859.

 

1859, det første Aar jeg var her i Lille Sudergaard avlede vi 11 Traver Rug, 11 Traver Byg, 18 Traver Havre og 19 Læs Høe.

Fra den 14. September til Juul havde vi stærk frost, som fortsatte det meste af Vinteren. Men nu i April har vi smukt Vejr og Græsset begynder at groe. - I Morgen er det Borris Markedsdag, men jeg kommer ikke til Marked. Fra Juuni til August næsten regn hver dag og ligesaa fra August til November.

1860 har jeg ikke faaet Tid tilovers at skrive i. - 1861 er snart gaaet ligesaadan for nu er det snart November. I Morgen er det den 30. Oktober, og da skal vi til Bryllup i Hemmet med Anders Christian Josvasen og Abeline.

Hele Vinteren har vi havt smukt Vejr næsten aldtid. Paa Søndag var Morten og jeg hjemme i Klokmose. I Dag er det Tirsdag og da knyger det og Søren og mig er ene Hjemme. (Søren er hendes 2 år gamle søn).

Den 25. Marts 1862

 

På Pa1mesøndag var vi til Bryllup i Klokmose med Søren Olesen og Ane (hendes søster). Paa Paaskedag var vi i Tarp at besøge dem. Paa Paaskedag til Bryllup hos Degnen.

Fra Maidag og indtil Juuni var jeg syg. Fra Sant Handag og til Mikkelsdag havde vi vor gamle Stine.

I December Maaned rejste lille Søren til Klokmose, i stedet for ham har vi nu en lille Bendt. I dag er det den 4. Januar 1863. Morten skal op til Faster Kirke til Julegilde, og jeg ønsker som saa - havde jeg enda havt Søren herhjemme i stedet for den lille bitte Bendt. (Søren, hendes ældste søn, bliver på dette tidspunkt, da han er godt et par år gammel, sat i pleje hos dagbogs skriverens mor, Mette Jensdatter, der er gift anden gang med Morten Bendtsens bror, Hans Bendtsen. årsagen til, at sønnen blev sat i pleje, og som hun nu har fortrudt, kendes ikke).

 

I Vinter har vi næsten ikke Frost havt, nu er det over Maidag. Bede Fredag var det I ste Mai, da var jeg hjemme i Klokmose. I Gaars var jeg til Alters. I Dag er det Mandag den 4. Mai, og jeg er ene hjemme med vores Pige (tjenestepige) Kirsten og lille Bendt. Det er deilig Foraars Veir, alting er saa grønt, baade Ager og Eng, og jeg g1æder mig til snart at faa Køerne ud.

 

I Dag ser jeg i min Bog den er helt forsømt, thi paa denne Rubrik har jeg ikke opskrevet noget om vores begivenheder siden 1863, den 14. Mai. Det er næsten 6 Aar siden. I Dag er det den 25. April 1869. Dengang g1ædede jeg mig til snart at faa Køerne ud. Den G1æde kan jeg ogsaa faa i aar - ja - endskjønt det ikke er Maidag, saa er det dog saa varm og aldting saa grøn som midt paa Sommeren. Jeg ved ikke, hvor disse 6 Aar er bleven af, thi det synes for mig som en kort Tid. Dengang havde vi kuns et Barn hjemme nu har vi 3 Bendt, Mette og Hans. Dengang havde vi en lille Pige som hed Kirsten, men fra 1865 til 68 havde vi Hanne Kjelstrup, nu har vi Stine af Peder Kjeldsens. Ja der er saa meget skeet i disse 6 Aar som jeg gerne vilde have optegnet, men som jeg nu ikke faar, thi der er saa meget Syslen med de mange Smaae og de tarvelige 0mstændigheder at jeg saa sjælden har Tid at skrive.

 

Ny Naboer har vi faaet til begge Sider. 1867 fik vi Anders Jensen, i stedet for Ole K -, som gamle Josva sagde. Nogle Dage før hans Død den 30. Marts 1869 soigte A. Chr. Josvasen Gaarden til Poul Jensen, og reiste den 8. April med hele Kramkisten til Fiskbæk, hvor han har kjøbt sig en gaard. Altsaa er det helt nye Naboer. Den gamle Josva er død, den unge er reist med Hustrue og Dreng - med Kiste og Seng.

- 0 Naadens Gud du ei dem forgiemme -

I gaar var jeg inde i Tarp, deres lille Søren var syg. I Dag er det Søndag, mig og Børnene er ene Hjemme. Nu bliver den lille vaagen og græder, aldtsaa maae jeg holde op med min skriveri.

 

 

K.V.S. den 25. April 186

Den 6. Mai blev lille Søren i Tarp begravet, da var vi dernede og det var Christi Himmelfartsdag. I gaar fik vi Køerne ud.

K.V.S. den 10. Mai 1869.

 

 

1870 er gaaet for mig uden at skrive i min Bog, det var det første Aar vi ingen Pige havde. Endeel af Sommeren var jeg syg. Nu er jeg rask, vi har faaet en lille Johanne i Vuggen, der igaar den 1 ste Mai var 5 uger gammel, og vejede 7 Pund, saa lille er hun. I Dag regner det og det grønnes kjønt. I Fjor kom der nye Folk til Sudergaard, og det samme er ti1fældet I Aar, nu er det en Hr. Jensen som boer der, som kom igaars med Kone og en stor Børnef1ok.

K.V.Sørensen d. 2. Mai 1871

 

 

Den 13. Mai fik vi Køerne ud, men der er næsten indtet græs. Det har frosset I Nat og er dygtigt koldt.

Den 14. Mai gik jeg I Kirke - Fader og Moder var herovre. Den 18. er det I Dag, Klokken er otte. Jeg skal have Køerne ud, men det er saa koldt. I Gaar kom der store Sne Byger, men I Dag er det værre. Vi har Sne 0ver hele Jorden, den kan gaa op over Foden saa tyk ligger det. - Klokken er nu elleve, jeg er ikke I godt Humør. Køerne kan ikke komme ud, vi har hverken Høe eller Halm, men de maae Æde Tag.

Den 18. Mai 1871 og det er Christi Himmelfarts Dag.

Kirsten Sørensen.

 

 

 

I Dag er det 10 Aar siden vor Bryllups Fest blev hold derfor et Vers jeg skriver I Bogen.

- Vel saa stolt - stolt af at kunne sige

I 10 Aar har jeg levet

i Med og Modgangs Kaar

og dog har Gud forlenet

vor Tid i Fred hendrevet

6 Børn har Gud Os givet

de to han tog igjen -

 

I Morgen er det Markedsdag, men jeg maae sidde hjemme. Det synes for mig noget sært. Jeg kan det ikke glemme at denne Dag engang for mig har været dyrebar.

- Men Tiderne forandres og vi maae alle med. Hvi skulde jeg blive sparet.

1882 den 1ste April blev min Moder syg. Den 4de var jeg hjemme at hjælpe og bage til Paaske. Den 6te blev jeg hentet Hjem igjen til Klokmose og da blev Gaarden solgt til Andreas Jensen for 28.000 Kroner. Ak, mit kjære Fødehjem nu skal du i fremmede Hænder.

1883 byggede vi en ny Stuehus og i 1884 Laden i Lille Sudergaard, og da kjøbte vi Skaanings Sted. - Fra 1882 til 87 var jeg syg næsten hver Dag og det var mørke Dage, Humøret daarligt, Legemet sygt, meget at bestille

- dygtig Skjænd hvori jeg maaske selv var skyld naar jeg ikke kunde lade være at klage over et og andet som syntes mig saa mørk. Ja, disse 5 Aar i mit liv dem glemmer jeg aldrig. Da drog der saa mange mørke Skygger og Pustede noget af den Ungdoms Glød, der havde brændt saa varm i 25 Aar ud.

1888 døde gamle Skaaning. 1889 døde Hans Christian (hendes søn) den 11te November, og da var Hans kommen hjem fra Tyskland. 1890 byggede vi Hus til Bendt og Karoline (hendes søn og svigerdatter) da havde vi Berthel og da slog den brune øg mig.

1891 blev Mette (hendes datter) gift den 1lte November og den 16. flyttede vi herover til Thoreboe, Dagen efter Anders Ladegaards Begravelse. - Her skal vi nu bygge og bo og nyde Alderdommens ro. Sidst i Julen havde vi Indfluenca og det varede for Hans vedkommende til langt ind i det nye Aar 1892.

Det sidste Aar jeg var i Lille Sudergaard gik jeg med en daarlig Finger, og i Thorebo er den ikke bleven bedre, hvorfor jeg den 30. November 1892 maatte lade Doctor Melchiorsen og en Læge fra Kjøbenhavn sætte den af. Jeg laae paa Ringkjøbing Sygehus i 29 dage.

1892 den 7.April døde min Søster Abelone, Hende

længes jeg meget efter.

- Mindet lader som ingenting

er dog et lønligt Kildespring -

K.V.Serensen 1892



OP