|
Magdalene Marie Bormann
1670 - 1707
gift med
Jacob Knudsen
1658 - 1729
Fuldmægtig på Bregninggaard (1687), på
Viumgaard (1692/94) , Foged i Lønborg Birk 1690, Tidlige
Herredsfoged i Nr. og Ø. Horne hd. 1690, ejer af hgd. Østergaard,
boede 1692-94 i Sdr. Vium s., 1702 på Tarm Bisgaard, 1703 og 1719
på Fastergaard (Borris s.), havde part i Skumsager hgd. (Sdr.
bork s.) indtil 1708.
Samme Jacob Knudsen er omtalt i boger Slægten
fra Fastergaard:
"For at faa nogen nøjere Oplysning om denne
Jakob Knudsen, der 1719 boede paa Fastergaard, og som altsaa
sikkert ogsaa beboede den i 1703, maa vi ty andensteds hen. Der
kan nemlig næppe være Tvivl om, at det var den samme Jakob
Knudsen, der 1690 blev Foged i Lønborg Birk og 1700 tillige Foged
i Nørre- og Øster-Horne Herred. Denne Herredsfoged solgte 1702
sin Halvpart af den daværende Østergaard i Lyne Sogn, men blev
senere Ejer af hele denne Hovedgaard og døde der 1729. (Han blev
begravet den 2. Maj, men Alderen er ikke anført i Kirkebogen).
Han havde ogsaa ejet en Part i Skrumsager Hovedgaard indtil 1708.
Utvivlsomt var det den samme Jakob Knudsen, som i Aarene 1692-94
fik tre Døtre døbte i S. Vium Sogn; i 1702 boede han imidlertid
i Tarm Bisgaard. Han var to Gange gift, først med en
Præstedatter fra Lønborg ved Navn Magdalene Marie Sørensdatter
Borman; hans anden Hustru, der hed Birgitte Katrine, overlevede
ham til 1750.
Sønnen Knud, der i 1703 var vokset fra sin Amme - eller maaske
Goldamme - og som 1719 optraadte i Egenskab af Fadder i Borris
Kirke, blev 1724 Herredsfoged (rimeligvis dog først som
Medhjælper for Faderen) i de ovennævnte to Herreder. I 1730 blev
han i Skjern viet til Johanne Kirstine Rasch, en Datter at den
daværende Forvalter ved Lundenæs Daniel Philip Rasch. - En anden
Søn af Jakob Knudsen var maaske "Anders Jacobsen paa
Fastergaard", der den 22. Oktober 1713 nævnes i Faster
Kirkebog som Fadder.
Fra de Aar, mellem 1703 og 1719, da Herredsfoged Jakob Knudsen kan
antages at have beboet Fastergaard, omtaler Kirkebogen adskillige
Gange Tjenestefolk fra Gaarden. Blandt disse er der imidlertid
ikke Grund til at fremhæve nogen; kun skal del anføres, at to af
dem benævnes som "Avlskarl paa Fastergaard" nemlig i
1714 og 1717. Foruden Ammen fra 1703 staar nemlig disse to
Avlskarle som et sikkert Bevis for, at Fastergaard paa den Tid
ikke kan have været en ganske almindelig Fæstebondegaard; paa en
saadan holdt man ikke Avlskarl. Det har utvivisomt været
fornemmere Folk, der besad den - saaledes som det ogsaa ovenfor er
vist - Folk, som man med den Tids Sprogbrug plejede at kalde
Monseigneur eller Seigneur.
Nogen lang Tid efter 1719 blev Jakob Knudsen imidlerlid ikke
boende paa Fastergaard, thi 1721 og 1723 træffer vi her
"ve1ædle Hr. Forvalter Seigneur Rasch", hvis Datter
1730 blev gift med Jakob Knudsens Søn, Knud Jakobsen. Daniel
Philip Rasch, der var født Ca. 1677, var allerede 1710 Forvalter
paa Lundenæs. 1 1711 nævnes han tillige som Regimentsskriver.
Han havde lidligere boet i Varde, hvor en Søn, Lambert, var født
1708. Derefter er han kommen til Lundenæs og boede i Skjern
indtil 1720 (eller 1721), da han flyltede til Fastergaard, hvor
han dog kun blev boende 3-5 Aar. Nogle Aar forinden (1718) havde
han købt Faster Kirke med Korn- og Kvægtiende af Stefan Nielsen
til Endrupholm. 14 ) I den Tid Forvalter Rasch ved Lundenæs boede
paa Fastergaard, har denne rimeligvis været ham overladt som
"Embedsbolig". Forvalteren har muligvis haft Indtægten
af Fastergaard som Lønning, ligesom mangen Herredsfogeds eneste
Løn bestod i, at en af Kronens Gaarde var ham overladt til Brug.
Der har da næppe i den Tid været svaret Landgilde af Gaarden,
hvorvel den var at betragte som en Fæstegaard.15)
Da Daniel Philip Rasch i Tiden mellem 1723 og 1725 atter forlod
Fastergaard, flyttede han tilbage til Skjern (Lundenæs), hvor han
forblev til sin Død 1735. Hans Søn Lambert Rasch som vi senere
faar Lejlighed til at nævne - flyttede 1737 fra Lundenæs til
Holmgaard i Lem, hvor han giftede sig. Han blev begravet i Borris
Kirke 1754.
Medens Fastergaard altsaa 1723 var beboet af Ridefogden ved
Lundenæs, behøver vi kun at gaa to Aar Iængere frem i Tiden for
første Gang at træffe den Familie paa Fastergaard, hvis
Efterkommere nærværende Bog henvender sig til og giver Oplysning
om."
SLÆGTEN FRA FASTERGAARD
af
V Bendtsen
og
V Milthers
|
